Vindskiold

Denne slægt har en stolt tradition for at betvinge farvandene omkring riget og bekæmpe vendiske pirater.

Deres mægtige Vind Fyrtårn sikrer indgangen til sundet, hvor fjerne varer fra nær og fjern bliver bragt til hovedstaden.

Desværre døde deres overhoved nogle år før borgerkrigen brød ud og dernæst døde dennes hustru. Det efterlod den unge arving i sin onkels varetægt, og da kronen kaldte sin trofaste stormænd til våben mod oprøret, forblev Vindskiold tro mod kongen.

Deres støtte var dog enorm langsom og sløv. Altid kom de for sent. Altid var deres flåde tilbageholdt af dårlig vind. Altid og altid var der undskyldning.

Dette har selvfølgelig sortnet deres ry, og de er i forvejen i problemer med kirken, for at handle med venderne på trods af det korstog kirken forsøger at stable på benene.

Det siger også sig selv, at Vindskiold og Torgeir slægten er bidende rivaler, der begge konkurrerer om at have kontrollen over havet omkring kongeriget.

Roller

Mathæus Vindskiold (Marcus Holland Justensen)

Ung

Søn af det tidligere overhoved, og meget ung og ny i sin position. Da krigen brød ud, var det derfor langt hen ad vejen, Mathæus’ onkel, der holdt slægten i sine hænder. Specielt da både Mathæus’ fader og moder var døde.

Derfor har meget af kritikken af Vindskiold heldigvis ramt hans onkel, i stedet for ham selv, men hvor mange andre unge mænd har vundet ære i krigen, står Mathæus fattig tilbage på hæder.

Alle ser nu spændte på, hvilken retning det unge slægtsoverhoved vil trække sin familie i.

Sløve Erling Vindskiold - Voksen (Erik Støvring Preussler)

Onkel til slægtens unge overhoved, der har taget styringen under krigen. Desværre har Vindskiold haft en tendens til at komme lidt for sent og været halvhjertede i deres opbakning til kronen. Dette har blandt de andre stormænd givet ham tilnavnet Sløve Erling. Erling, sløv eller ej, ser en stor fremtid for Vindskiold, hvor de vil bringe handel til riget specielt fra østen, hvilket ikke går i spænd med Kirkens ønske om at eskalere Korstoget, der har været i gang i en rum tid. Denne handel har dog bragt velstand til slægten, og der går rygter om, at Erling har været ude og opkøbe gæld hos en eller flere slægter.

Johan Vind (Philip Louis Fleron)

Voksen

Johan er bastard af det nu afdøde overhoved og har været en tro støtte for slægten hele sit liv, hvoraf han har tilbragt det meste til søs.

Han er kaptajn for Vindskiolds flåde, og har blandt andet gjort sit for at holde vendiske pirater ude af farvandene omkring kongeriget.

Det er alment kendt, at han ikke er meget for sin onkels store planer for at bringe mere handel ind i slægten. Vindskiold er havets beskytter med vind og havsalt i ansigtet, ikke som sejlende kræmmere.

Ridder Esben af Vind Fyrtårn (Frederik Nørgaard Pedersen)

Voksen

Vindskiolds trofaste vasal ridder, der tjener sønnen af slægten, som han tjente faderen. Det siger sig selv, at ridder Esben ikke er vildt imponeret over at slægtens onkel Erling har trukket fødderne under borgerkrigen og frarøvet ham muligheden for at vinde hæder og ære i de andre riddere af rigets øjne.

Til dagligt vogter ridder Esben over indgangen til sundet, hvor Vindskiold slægten for generationer siden opførte et kæmpe fyrtårn, for at lede skibe sikkert igennem det farefulde rev, der omgiver sundet.